Skal løfte arven efter erfaren politiker

Ny spidskandidat efter Karen Klint er nu fundet.

Det bliver 53-årige Birgitte Vind, der bliver den nye kandidat til Folketinget for Socialdemokratiet i Vejle Sydkreds. Ved optællingen i går vandt hun med tyve stemmer ned til den næste kandidat.

Birgitte Vind afløser Karen Klint, som efter tyve år forlader folketinget ved næste valg.   

Birgitte Vind er 53 år, født og opvokset i Vejle. Hun er lærer, leder og familieterapeut. Hun er medlem af Vejle Byråd på niende år.