Skaldet er smukt

En udstilling i Spinderihallerne i Vejle bryder tabu og udstiller fotos af skaldede kræftramte kvinder.

Skønne skaldede kvinder i haute couture kjoler og tårnhøje stiletter. Med en særpræget udstilling vil fonden "A Race Against Breast Cancer" bevise, at selvom man som kvinde er i kemoterapi for brystkræft og har mistet sit hår, kan man stadig være feminin og smuk.

Fonden har som formål at samle penge ind til forskningen i brystkræft og samtidig arbejder den for at fjerne angsten og tabuet for det at være skaldet som kvinde.

I foråret gennemførte fonden således en catwalk med skaldede kvinder i behandling for brystkræft i København. Det er backstage-billeder herfra, der nu sammen med en række portrætfotos bliver udstillet under titlen ?Bald is Beautiful?.

Udstillingen kan ses i Spinderihallerne fra i dag til og med næste fredag den 19. oktober.

Der er gratis adgang, men alle gæster opfordres til at donere til A Race Against Breast Cancer ved at sende SMS til 1999 med teksten ?bryst?. Så støtter man med 100,- kr. plus alm. sms takst.

Se mere på fondens hjemmeside: www.araceagainstbreastcancer.dk