TV der bevæger dig

Skamlingsbanken bliver sikret

Mange nationale højtideligheder foregår på Skamlingsbanken. Her i forbindelse med markeringen af Danmarks Befrielse i maj 1945.

Region Syddanmark har givet Kolding Kommune en bevilling, der skal sikre Skamlingsbanken som nationalt mindesmærke.

Kolding Kommune begyndte i efteråret 2011 på at udarbejde en udviklingsplan for at fremtidssikre landskabet og den historiske kulturarv i hele området omkring banken. Formålet er at forstærke områdets betydning som nationalt mindesmærke.

Udflugtsmål for nationen

Region Syddanmark vil være med til at udvikle Skamlingsbanken til et udflugtsmål for alle danskere - ikke blot sønderjyder. Region Syddanmark har derfor bevilget 175.000 kroner til projektet, som har fået overskiften "Udviklingsplan for Skamlingsbanken - et nationalt mindesmærke".

Regionsrådet begrunder bevillingen med, at det har stor betydning for regionen, at projektet kan styrke kulturarven og profilere områdets identitet som nationalt mindesmærke.

Rundhåndet bevilling

- Det er en rundhåndet bevilling, som vi er glade for, og vi vil selvfølgelig sikre, at planen for Skamlingsbanken vil udvikle området til et kulturelt fyrtårn i Regionen, siger formanden for Plan og Miljøuvalget i Kolding, Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Han peger på, at Skamlingsbanken allerede i nyere tid har fået det kulturelle stempel ved afholdelse af den årlige opera-fest. Måske kan det føre til andre arrangementer i form af egnsspil, eller traditionen med folkemøder kan genskabes.

Planlægningen af Skamlingsbanke-området slutter i løbet af foråret 2012.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu