TV der bevæger dig

Skandaløs behandling af Vadehavet

00:35

1 af 2

Politikerne ønsker Vadehavet som Verdensnaturarv, men ignorerer mishandlingen af naturen, lyder kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.

Fuglelivets drastiske tilbagegang i Danmarks vigtigste og på papiret mest beskyttede naturområde i Vadehavet er en naturskandale.

Det mener både Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Det sker på baggrund af nye alarmerende tal for tilbagegangen for ynglefugle som viber og strandskader i området.

- Det her er en både begrædelig og oprørende skandale, som er fortsat igennem 20 år. Men der er ikke politisk vilje til at gøre noget ved det, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun efterlyser varige løsninger som flere våde områder, der kan give føde til fuglene, fredninger og mindre intensiv udnyttelse af arealer fra landbrugets side.

- De midlertidige halvhjertede politiske aftaler med landmændene har blot gjort det muligt for dem løbende at presse prisen op, uden at det har hjulpet.

- Danmark har ovenikøbet netop selv har lagt billet ind på at få Vadehavet udpeget som enestående Verdensnaturarv af UNESCO, siger hun.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er der tale om årtiers misforvaltning af et enestående naturklenodie af international klasse.

- Forholdene bliver bare stadigt mere forfærdelige, og de nye fugletal burde oprøre enhver, siger afdelingschef Michael Grell fra Dansk Ornitologisk Forening.

- Vi har tidligere haft et godt samarbejde med Mette Gjerskov, før hun blev fødevareminister. Staten må opkøbe centrale områder i Vadehavet med støtte fra blandt andet EU's LIFE-midler.

- Det understreges jo af, at fuglene har det markant bedre i det statsejede område Margrethe Kog, siger han.

Han mener, at den hidtidige forvaltning i alt for høj grad har taget hensyn til landbrugets interesser.

- Vadehavet er i verdensklasse, og der er mere end nogensinde behov for, at en ansvarlig minister nu tager hul på at gøre noget nu, siger han.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden