Skatteministeren: Der er en intens stemning på Christiansborg

Socialdemokraterne ser ud til at gå en anelse frem, men de seneste resultater peger i retning af, at blå blok overtager regeringsmagten. Det giver en intens stemning på Christiansborg, lyder det fra Benny Engelbrecht(S).

Valgaftenen har været en rutsjebanetur for Socialdemokraterne. Første exit poll viste en lille fremgang og en bevarelse af regeringsmagten til rød blok. Men efterhånden som stemmerne bliver talt op, ser det mere og mere ud til, at det i stedet er blå blok, der får nøglerne til Statsministeriet.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) er torsdag aften på Christiansborg til Socialdemokraternes valgfest, og her kan han mærke, at festen er præget af den store spænding om det meget tætte valg.

Hør, hvad han fortæller om festen her: