Skifter batterier på fem minutter

Det ta´r kun fem minutter, er sloganet for en discountkæde. Men det kan også være motto for de nye batteriskiftestationer. I dag åbnede en sådan station ved Esbjerg.

Firmaet Better Place Danmark vil i år åbne 18 batteriskiftestationer. I dag var turen kommet til Korskroen ved Esbjerg.

Skifter

Systemet er, at el-biler kan få friske batterier i en fart. Ulemperne ved el-biler har hele tiden været dels den relativt korte aktions-radius, og dels at det tager lang tid at lade batterierne op.

Men på de nye stationer skiftes batterierne simpelthen ud med nogle frisk-opladede. Det foregår automatisk i det, som nærmest ligner en traditionel vaskehal...

18 stationer

- Vi åbner i år 18 batteriskiftestationer langs de danske hovedfærdselsårer, og stationen ved Esbjerg betyder, at det sydvestlige Jylland nu forbindes med resten af landet ? så du kan komme både mod øst, nord og syd i elbil uden at skulle stoppe og lade undervejs, siger kommunikationsdirektør Susanne Tolstrup, Better Place Danmark.

Tidligere har Better Place Danmark bl.a. åbnet en skiftestation i Kolding.