Skilte kan redde liv

Nu skal det være slut med at Falck og politi skal gætte på, hvor de skal køre hen, når de bliver alarmeret ved ulykker ved strandene.

Nu er der i alle kommuner sat skilte op, der er nummererede.

Når en person ringer til alarmcentralen, så kan politiet få en præcis angivelse af, hvor personen befinder sig, ved at spørge efter nummeret.

Politi og Falck oplever jævntligt, at folk ringer ind og kun kan angive, at de er f.eks. ved Vejers - og det kan i princippet være hvor som helst på en flere kilometer lang strand-strækning.