Skoda generede tysk bilist og bakkede ind i politi-bil

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter føreren af en stjålen Skoda, der i nat ved 2-tiden blev brugt til både at genere en anden bilist og til at chikanere politiet med.

I nærheden af Haderslev kunne en tysk bilist på vej mod syd ad den sønderjyske motorvej i nat i bakspejlet se en Skoda komme tættere og tættere på.
 
Den tyske bilist følte sig meget presset, og trak hurtigt ind i højre vognbane. Men tilsyneladende gik det ikke hurtigt nok for Skoda'en.

Kører ind i siden

I hvert fald kvitterede føreren af Skoda'en ved at trække over mod den tyske bilist og åbenbart helt bevidst ramme hans bil ved at køre sidelæns ind i den tyske bil.

Det fik den tyske bilist til at anmelde episoden til politiet, der herefter under en patrulje kort tid senere senere stødte på Skoa'en på en rasteplads ved Sdr. Hostrup.

Kronraget

Betjenten banker på bil-ruden, men i stedet for at åbne vinduet, sætter føreren i bakgear - og kører direkte ind i patruljevognen.Patriljevognen bliver kun letttere skadet, men alligevel må betjentene opgive forfølgelsen af Skoda'en.

Den grå metallic Skoda Superb med registreringsnummer ZV 44 182 blev stjålet i Middelfart i torsdags.
Der er intet signalement af føreren, men betjenten nåede - før bilen bakkede væk - at få et hurtigt glimt af to personer inde i bilen. Den ene af de to var en kronraget mand.

Oplysninger til politiet på telefon 114.