Skodborg: Mand fundet død

En mand er tirsdag eftermiddag fundet død på en ejendom i Skodborg syd for Vejen mellem Kolding og Esbjerg. Politiet betegner omstændighederne omkring dødsfaldet som mistænkelige.

I følge TV SYDs oplysninger drejer det sig om en 42-årig lokal gårdejer/entreprenør på Gilbjergvej.

Politiet har derfor iværksat en nærmere undersøgelse med hjælp fra kriminalteknikere og retsmedicinere.

Undersøgelserne foregår i øjeblikket, og der kan derfor ikke siges yderligere om omstændighederne ved dødsfaldet.

Efterforsker mistænkeligt døsfald

Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke mange oplysninger i sagen, men vagtchefen bekræfter,  at man efterforsker et "mistænkeligt dødsfald" på en adresse i Skodborg.

TV SYD følger sagen, og du kan se nærmere om dødsfaldet i aftenens nyhedsudsendelse kl. 19.30