TV der bevæger dig

Skole informerer forældre efter fysikuheld

01:36

1 af 2

Lagoniskolen i Vojens udsender fredag en intern meddelelse til forældre til skolens elever. Her vil de komme med en status på den fysikulykke, der tirsdag sendte seks af skolens elever på skadestuen med alvorlige forbrændinger.

Tirsdag måtte Lagoniskolen i Vojens sende seks piger fra en 8. klasse på skadestuen med første- og andengradsforbrændinger. Siden har politiet efterforsket sagen, men de er ikke færdige med at kortlægge, hvad der præcist er sket.

Derfor har skoleleder Lisanette Qvortrup nu valgt at informere skolens forældre om, hvad der er sket i sagen indtil nu og hvad der skal ske videre i forløbet. Det oplyser hun fredag til TV SYD.

- Det er simpelthen for at informere om, hvad der foregår lige nu. Vi kan ikke sige noget om, hvad der skete under fysiktimen, fordi politiet stadig er i gang med at efterforske sagen. Men vi kan godt fortælle, hvad politiet har gjort og hvad de vil gøre mere i sagen, siger skoleleder Lisanette Qvortrup.

Meddelelsen vil blive offentliggjort fredag over middag på skolens interne forældreside, Skoleintra.

 

Læs brevet til forældrene her: 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden