Udenrigsminister Lene Espersen (K) rejste sagen på et møde i Berlin.
- Jeg har rejst den bekymring, regeringen har for det danske mindretal i Sydslesvig, siger Lene Espersen til Ritzau. Den tyske udenrigsminister har tilkendegivet, at han nu vil tage kontakt til delstatsregeringen i Slesvig-Holsten for at få undersøgt, hvad det er for tanker og planer den har på skoleområdet.
Forskelsbehandling
Danskerne syd for grænsen er rystede over, at delstatsregeringen vil skære cirka 35 millioner kroner på tilskuddet til danske skoleelever.
Hidtil har de fået det samme i tilskud, som eleverne i en tysk skole. Men fremover vil delstatsregeringen kun støtte de danske elever med 85 procent af det beløb, man bruger på en elev i en tysk skole.
Lene Espersen håber nu, at Guido Westerwelle kan få politikerne i Slesvig-Holsten på andre tanker.
- Vi har fuldt forståelse for, at man har behov for at tilpasse budgetterne, men vi ønsker ikke, at der skal ske en forskelsbehandling mellem skolerne, siger hun.
Nye tider, nye love
Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen afviser i dag i Flensborg Avis, at besparelsen er et angreb på det danske mindretal. Men hvis de dansk-sindede betragter sig som 100 procent borgere og skatteydere, så må de også tage 100 procent medansvar for delstatens fremtid.
Carstensen erkender, at der nu bliver tale om en forskelsbehandling af de danske skoler. I 2004 blev der indgået en aftale, som sikrede en ligestilling mellem de danske og tyske skoler, og det blev skrevet ind i skoleloven.
- Men i 2004 kunne man ikke forudse den alvorlige økonomiske udvikling, som finanskrisen i 2009 har bidraget til, siger ministerpræsidenten til Flensborg Avis. Som led i finansloven kan også enkelte love, som for eksempel skoleloven, tilpasses nye forhold, tiklføjer han.
Men dette rokker ikke ved Bonn-København erklæringen fra 1955, siger Peter Harry Carstensen. Den vil fortsat udgøre fundamentet for en mindretals-politik, som er et forbillede for hele Europa.
.
Løkke var underrettet
Det viser sig nu, at den danske regering var underrettet, da forslaget om nedskæringer kom på bordet. Peter Harry Carstensen fortæller Flensborg Avis, at han skrev til statsminister Lars Løkke Rasmussen for at bede om forståelse for Kiel-regeringens politik.
Carstensen understreger, at delstats-regeringen tager protesterne fra det danske mindretal og fra Danmark alvorligt. Han tager gerne imod ændringsforslag til finansloven, men står fast på, at underskudet på finansloven kun kan blive mindre, hvis der samtidig bliver gennemført besparelser.
Talsmands for delstatsregeringen Knut Peters, siger til Flensborg Avis, at Slesvig-Holsten er dybt forgældet. Alle skal være med til at spare, siger han og fastholder, at der ikke er tal om nogen målrettet aktion mod det danske skolevæsen
Også gal herhjemme
Onsdag eftermiddag viste det sig, at delstatsregeringen i Slesvig-Holsten ikke er alene om at skære ned på tilskud til et mindretals skoler. Den er også gal her i landet.
Den danske regering har bebudet, at tilskuddene til de private skoler bliver reduceret. Det drejer sig dels om generelle tilskud og dels om tilskud til elev-befordringen.
Det vil ramme det tyske mindretals skoler i Sønderjylland særdeles hårdt. Skoledirektør Claus Diedrichsen har beregnet, at besparelserne i deres fulde omfang i 2014 vil udgøre omkring tre millioner kroner. Dertil kommer besparelserne på elevbefordringen på 2,5 millioner kroner allerede fra 2011.
Formanden for den tyske skoleforening, DSSV, Welm Friedrichsen udtaler: ?Jeg kan ikke tro, at man er ude efter at ramme det tyske mindretal i denne forbindelse og har en forventning om, at vi bliver kompenseret.?
.
Dårlig behandling
Han støttes af formanden for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, der fastslår, at nedskæringerne ikke er acceptable: ?Mindretallets skoler er vores folkeskoler, det er ikke rimeligt, at vi skal behandles dårligere.?
Det tyske mindretal vil nu gennem sit sekretariat i København henvende sig til Folketingets kontaktudvalg, der har indenrigsminister Bertel Haarder som formand, og bede om at der optages forhandlinger for at afværge de truende nedskæringer
