TV der bevæger dig

Skole indfører total forbud mod mobiltelefon

7.-10. klasse på Kolding Realskole kan for fremtiden glemme alt om Snapchat, Instagram og sms'er, når de er i skole. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

Brummen i tasken, snappen i timen og facebook-opdateringer i frikvarteret er snart slut på Kolding Realskole. Alle elevers mobiltelefoner bliver låst inde i skoletiden.

De udfordrer indlæringen og ødelægger fællesskabet. Mobiltelefonerne. Derfor vil Kolding Realskole efter vinterferien kræve, at alle skolens elever afleverer deres telefoner, når de møder på skolen. Når klokken ringer ud og skolen er forbi, kan eleverne så få deres telefon igen. 

Indtil nu har ordningen kun gjaldt de yngste elever, men nu vil skolen også fjerne mobiltelefonerne i 7. til 10. klasse.

00:20

Kolding Realskoles leder, Dorte Svane Peschardt, forklarer hvorfor skolen har valgt at låse elevernes mobiltelefoner væk i skoletiden.

Luk video

- Som skole er vi forpligtet til at skabe gode rum, hvor eleverne taler sammen og socialiserer sig. Det synes jeg faktisk er svært for de unge i dag, fordi mobilerne fylder så meget for dem, siger skoleleder på Kolding Realskole, Dorte Svane Peschardt, til TV SYD. 

Nogle af de ældste klasser har allerede været i gang med en forsøgsordning, hvor mobiltelefonerne blev lagt væk i skoletiden. 

- Der er ikke den distrahering, når en telefon bipper og i pauserne snakker man mere sammen i stedet for at glo ned i sin telefon. Det kræver lidt tilvænning, men jeg har faktisk ikke noget i mod det, siger 8. klasseeleven Johanne Bjerrisgaard til TV SYD. 

00:30

Andrea Jørgensen fra 8. klasse mener ikke, at et totalforbud er en god løsning.

Luk video

Ordningen skal fortsætte ind ind til sommer, hvorfra man så vil vurdere, om den skal fortsætte og hvordan det fremadrettet skal se ud.

- Jeg håber, at det bliver sådan, at vi skal aflevere dem i timerne, men må have dem i frikvarterene. Det tror jeg er den løsning, der vil passe bedst for både elever og lærere, siger 8. klasseeleven Johanne Bjerrisgaard til TV SYD.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu