TV der bevæger dig

Skoleelever svarer på svære spørgsmål

Dagens quizmaster var Jim Højberg.

På Vejle Bibliotek var der onsdag regionsfinale i konkurrencen Smart, Parat, Svar. Real Power fra Kolding Realskole vandt.

Børnechampagnepropperne sprang, og de kunne næsten ikke forstå det. Men den var god nok.

Med 13 point vandt Real Power fra Realskolen i Kolding over konkurrenterne i paratvidenskonkurrencen Smart, Parat, Svar. I dag var de til regionsfinale i Vejle, hvor de altså gik videre.

Kategorierne spændte over alt fra kendte bygningsværker til Zlatan og Pokémon. Deltagerne i paratvidenskonkurrencen kommer fra sjetteklasser over hele landet, og for elever i sjette klasse kan det være nogle svære spørgsmål.

- De er svære. Jeg har ikke selv lavet dem, men de er svære. Jeg siger til børnene fra starten, hvis I svarer forkert er det ikke flovt, svarer I rigtigt, så kan i være rigtig stolte. Og jeg synes, at de kan være stolte rigtig mange gange, for de svarer jo rigtigt, siger Jim Højberg, der er dagens quizmaster.

Du kan selv prøve kræfter med nogle af spørgsmålene fra quizzen her på TV SYDs hjemmeside.

Bemærk: Alle ti spørgsmål er spørgsmål, som børnene fra sjette klasse fik i dag. Børnene fik ingen svarmuligheder, men det gør du.

Landsfinalen vises direkte på TV SYD + onsdag den 8. februar kl. 12.30-14.30.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig