Skoleforening rystet over sexsag

Sexdommen over en skoleleder ryster Dansk skoleforening for Sydslesvig. Dommen over en skoleleder sender rystelser gennem Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Den 53-årige mand har undervist og været leder på flere skoler syd for grænsen. Senest var han leder for Grænseegnens Friskole ved Kruså.

Han fik onsdag ni måneders fængsel for at have været uterlig overfor to små piger - plus at han havde tusindsvis af pædofile billeder liggende.

- Det er jo helt forfærdeligt. Hvis det virkelig er sket, er det noget, der kan ryste mig, siger direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Anders Molt Ipsen, til Flensborg Avis.
- Jeg er lykkelig over, at det er blevet stoppet. Havde vi vidst det, ville vi selvfølgelig have grebet ind, siger Anders Molt Ipsen til avisen.