Skoleleder efter bombetrussel: Børnene tager det fint

Steffen Lawaetz, der er leder af Urbanskolen, fortæller TV SYD, at børnene har taget gårsdagens bombetrussel rigtig pænt.

Der blev reageret hurtigt på Urbanskolen på Søndervang 18 i Esbjerg torsdag, da der blev indtelefoneret en bombetrussel mod skolen. Børnene blev hurtigt evakueret, og dagen derpå er skolelederen tilfreds på trods af situationen.

- Børnene tager det fint og roligt. Det er klart, at der kan være enkelte, der reagerer, når man pludselig bliver bedt om at gøre noget usædvanligt. Men helt overordnet set, så er alt forløbet stille og roligt, siger Steffen Lawaetz, der er skoleleder på Urbanskolen.

Fredag morgen snakkede skolens lærere med psykologer, inden børnene mødte ind, så alle var klar på, hvordan man håndterer situationen, fortæller skolelederen. Se indslaget øverst.