Skoleleder: Forældre mest spændte

Mens mange børn lige nu tripper for at komme i skole efter ferien, er lærere og skoleleder i hele landsdelen i fuld gang med at gøre klar. I år skal den nye skolereform indføres, og det giver nerver - især hos forældrene.

På Holmeåskolen i Brørup ved Vejen er de i fuld gang med at gøre skolen klar til elevernes indtog. Klokken ringer ind til første skoledag med den nye skolereform kl. 9.

- Vi starter første skoledag med et skuespil. Eleverne skal være passagerer på et reform-skib, hvor lærerne er rejseledere, der fortæller om turen mod reformen, fortæller skolelever Vivian Møberg Pedersen til TV SYD.

126 børn skal i dag have første skoledag med den nye skolereform, der betyder længere skoledage og nye arbejdstider for lærerne. Ændringer, der kræver tilvænning for alle, siger skolelederen.

- Det er klart, at det er store ændringer for både elever og lærere. Men der er især meget nyt at vende sig til for forældrene, som sammenligner med den gang, de selv gik i skole, siger Vivian Møberg.

Holmeåskolen har elever i indskolingen fra 0.-6. klasse, og selvom skoledagen for børnene kan varer helt frem til kl. 15, så tager børnene det pænt.

- Børnene er gode til at vænne sig til nye ting. De følger bare med, så det skal nok gå, siger skolelederen til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.