Skoleleder: - Ingen skole, intet mindretal

Lukker man den danske skole i Vestermølle, frygter forældrene og skolelederen, at mindretallet også forsvinder i området.

En håndfuld kilometer fra Ejderen hænger Dannebrog i flagstangen over en dansk skole på tysk jord. Vestermølle Danske Skole er den sydligste af mindretallets skoler i Sydslesvig.

- Lukker man skolen og sælger bygningerne, så er der ikke længere noget værested for mindretallet her i området. Det har vi set andre steder, siger Gitte Hougaard-Werner.

Hun er skoleleder på Vestermølle Danske Skole, der ligger omkring 70 kilometer syd for den danske grænse.

Tidligere på måneden foreslog skoleforeningens styrelse i Dansk Skoleforening at nedlægge fire af mindretallets 43 skoler som del af en større omstrukturering.

Vestermølle Danske Skole er en af dem, der måske skal lukke.

De fire lukningstruede skoler er:

  • Vestermølle Danske Skole, der ligger i den sydligste del af Rendsborg-Egernførde Amt.
  • Risby Danske Skole øst for Slesvig.
  • Kobbermølle Danske Skole ved Kruså-grænsen.
  • Bøl-Strukstrup Danske Skole i Angel.

- Kan vi acceptere mikroskoler?

Skolelukningerne er foreslået som del af en strategi, der skal fremme den økonomiske, pædagogiske og mindretalspolitiske bæredygtighed.

Med et underskud i omegnen af 22 millioner kroner, så skal der skæres et sted hos Skoleforeningen, fortæller Udo Jessen. Han er formand for Dansk Skoleforening og står bag forslaget om at sætte de helt små skoler til debat.

- Kan vi acceptere at have mikroskoler med 19-38 elever, som koster 50 procent mere end de andre små skoler? Det skal vi drøfte, siger Udo Jessen. 

På Vestermølle Danske Skole har de svært ved at se, hvorfor netop deres skole kan undværes.  

- Jeg har forståelse for, at der skal kigges på vores bæredygtighed, men vi ligger så sydligt, som man kan komme. Jeg har altid haft en forståelse af, at mindretallet skal bevares helt ned til Ejderen, men jeg har måske i min naivitet troet, at det var grund nok til at bevare det her historiske sted, siger Gitte Hougaard-Werner om den eventuelle lukning af hendes skole.

Skoleleder: Vi er en stor familie

På Vestermølle sidder der 20 elever i samme klasselokale, men de er fordelt på fire klassetrin. 1. klasse har otte elever, 2. klasse har seks elever, 3. klasse har tre elever og 4. klasse har også tre.

- Vi ser og hører den enkelte elev, og det, tror jeg, er en pædagogisk værdifuld ting, forklarer skolelederen, der også er lærer på mikroskolen.

quote

Selvom forældrene gerne vil det danske sindelag og den danske skole, så er der nok grænser for, hvor langt man vil sende sine børn.

Gitte Hougaard-Werner, skoleleder, Vestermølle Danske Skole

Gitte Hougaard-Werner sammenligner skolen med en stor familie. I skolegården leger alle klassetrin sammen, til højtider samles forældre og børn på skolen, og i fritiden er skolen det sted, man mødes.   

- Lukker man skolen, så vil nogle af børnene få op til en times transport til den nærmeste danske skole. Selvom forældrene gerne vil det danske sindelag og den danske skole, så er der nok grænser for, hvor langt man vil sende sine børn, siger hun.

Den nærmeste danske skole er Ejderskolen cirka 14 km nordøst for Vestermølle.

Hver skole er en livsnerve

- Jeg ser selv enhver skole som en livsnerve for det danske mindretal. Det er vi i Skoleforening godt bevidst, siger formand for Dansk Skoleforening, Udo Jessen. 

Han tilføjer, at følelserne for de fire skoler må vige for analyse og en forståelse af alle mindretallets skoler som en helhed.

- Vi har et ansvar for at gøre tingene på en pædagogisk og økonomisk ansvarlig måde. Vi går ud af regnskabsåret med et millionunderskud.  Vi skal spare. Kan man ikke sparer ved at lukke de fire skoler, hvilket dækker omkring halvdelen af underskuddet, så må vi finde det et andet sted, forklarer Udo Jessen. 

quote

Vi har et ansvar for at gøre tingene på en pædagogisk og økonomisk ansvarlig måde. Vi går ud af regnskabsåret med et millionunderskud.

Udo Jessen, formand, Dansk Skoleforening

Lukkes skolerne ikke, så kan alle mindretallets skoler stå overfor at få flere elever i klasserne, miste de frivillige musiktimer eller for eksempelvis blive skåret i tildelingen af deletimer og læringsgrupper, forklarer han.

Det er sket før

Det er ikke første gang, at skolelukninger har skabt røre i det danske mindretal. I 2005 kom det på tale at lukke den danske skole i Gulde. Et forslag der trak flere overskrifter og hede debatindlæg i Flensborg Avis. Men lukket det blev den. Og den er ikke den eneste.

- Vi har stået i situationen før. I 2011 valgte vi at lukke en stor skole for at redde flere af de små, forklarer Udo Jessen om lukningen af Christian Paulsen-Skolen i Flensborg. 

Formanden understreger, at lukningen af de fire skoler heller ikke vil være en nem beslutning. 

- Men det er det ansvar, man bærer som styrelse og fællesråd. Man sidder og er presset, og jeg føler trykket. Men det er det, man har sagt ja til, siger han.

Det er ikke første gang, at skoler lukker i det danske mindretal. Kilde: Flensborg Avis
Det er ikke første gang, at skoler lukker i det danske mindretal. Kilde: Flensborg Avis
Foto: Simon Svanes Jensen, TV SYD