Skoleleder: Sagen og ikke drengen, der er anmeldt

Løsning Skole har ikke anmeldt sagen om en 10-årig dreng, som truede en kvindelig lærer med en økse. Skolelederen anerkender, at læreren selv har anmeldt sagen.

- Jeg tænker, at det er vigtigt at sige, at det er jo sagen, som læreren har anmeldt. Det er ikke eleven, siger skoleleder Karl Erik Laursen til TV SYD. Fordi vi er professionelle her, og det er vores lærer også i dette tilfælde.

Karl Erik Laursen kalder det en rigtig øv-sag.

- Jeg har spurgt mig selv, hvad der er sandheden? Hvad er der sket? Det er den, der skal frem.

- Det er vigtigt ? ikke mindst for den stakkels elev, som er kommet til at gøre noget uhensigtsmæssigt, tilføjer han til TV SYD.

Skolen har rådført sig med kommunens jurister. De har noteret, at drengen kun er 10 år ? og derfor ikke ansvarlig for sine handlinger i straffelovsmæssig forstand.

Drengen var blevet sur over den opgave, han havde fået Han ville ikke gå i gang med den, og i stedet gik han hjem og hentede øksen.

Læreren tog selv øksen fra drengen.

- Der var tale om en lille økse, som han holder med æggen væk fra læreren. Han hverken svinger den eller hæver den, men han siger, ?jeg slår dig ihjel?, fortæller skolelederen.

Nu er han sendt hjem, indtil medarbejdere i SSP-udvalget har afhørt ham.

Se hele interviewet med skoleleder Karl Erik Laursen. (Varighed: 2:37)