TV der bevæger dig

Skoleleder: Tv og sms stjæler børnenes søvn

For lidt søvn gør skoleleverne ukoncentrerede.

En dugfrisk undersøgelse på Bankagerskolen i Horsens dokumenterer, at skolebørn ikke får søvn nok, skriver Horsens Folkeblad.

Undersøgelsens resultat får skoleleder Bent Nielsen til at sende et klart signal til forældrene: Hold et vågent øje med søvnen i børnehøjde.

Undersøgelsen viser, at børnene generelt mangler op mod to timers søvn, som i stedet går med fjernsyn og sms, og det viser sig også, at det især er 9. klasseseleverne, som ikke lader sig friste af Ole Lukøje.

Forældre bør holde øje

- Som det er nu, møder eleverne trætte op i skolen, og det betyder, at de er urolige og ukoncentrerede i timerne, siger Bent Nielsen, der samtidig pointerer, at de gode søvnmønstre skal indføres helt tilbage, når børnene er to og tre år.

- Og så bør forældrene holde snor i, at deres børn rent faktisk lægger sig til at sove, når de kommer i seng, og ikke laver alle mulige andre ting.

Søvn mod ADHD

Undersøgelsen på Bankagerskolen er blevet gennemført anonymt med 60 elever fra 4., 6. og 9. klasse.
Bent Nielsen er ret sikker på, at mere søvn kunne afhjælpe på flere ting.

- Jeg vover den påstand, at mange diagnoser, som eksempelvis ADHD, kunne undgås, hvis børnene bare fik tilstrækkelig med søvn. En god nattesøvn er fundamentet for, at børnene lærer noget, siger han.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden