Skoleleders opråb: Hold ferie, når skolen holder ferie

Forældrene skal opprioritere deres børns skolegang, mener skoleleder Jens Bay på Højvangskolen. Bl.a. ved at undlade at tage børnene ud af skolen uden for skoleferierne.

Skolen har formuleret 10 forældrebud, som sendes til alle forældre i denne tid. Målet er at hanke op i forældrene.

- De 10 bud skal ikke betragtes som skældud, men det er en alvorlig appel til forældrene, siger han i en pressemeddelelse.

Et af de centrale bud handler om at tage børnene ud af skolen for at holde ferie med familien på tider, hvor charterrejser og sommerhuse er billigere.

De 10 forældrebud:

  • Sørg for mad og søvn
  • Fremmøde og til tiden
  • Hold ferie, når skolen holder ferie
  • Fortæl at læring er det vigtigste i livet
  • Vis, at læring er det vigtigste i livet ? også ved de ældre elever
  • Brug tid på trivsel
  • Brug tid på mestring og tillad moderat modgang
  • Vær gerne kritisk mod skolen ? men hold børnene udenfor
  • Hold øje med jeres barns digitale verden
  • Vær også jer selv

- Ferie og fridage i skoletiden har høj prioritet på listen over de 10 bud, fordi forældrene ? ved at afvikle ferie eller bede om fridage i skoletiden ? sender et signal til deres børn om, at skolen ? og dermed læring - ikke er så vigtig, mener Jens Bay.

Han noterer, at arbejdet på Højvangskolen kører i 3. til 5. gear. Men han vil gerne have arbejdsindsatsen op i 6. gear.

Mange forældre lever op til alle 10 forældrebud. Men der er nogle, som

er et stykke fra overliggeren.

- Det er klart, at jeg med disse udmeldinger om krav og forventninger udsætter mig selv for et kritisk blik, men det er netop formålet. Mit håb er, at de 10 forældrebud også vil afføde reaktioner fra forældrene i forhold til, om skolen selv gør det godt nok, siger Jens Bay.

Der går 750 elever på Højvangskolen.

Se klip med Jens Bay her.

Varighed 0.45.