Skolerne sparer på lejrture

Ekskursioner og lejrture bliver skået ned i folkeskolerne. Nogle steder er det en overnatning der ryger - andre steder går turen måske ikke helt så langt væk som tidligere. Det skriver dr.dk

Konto lukket

Lærer på Starup skole ved Haderslev, Majbritt Christensen, kan da også godt mærke, der er blevet skåret ned de seneste år.
- Førhen havde vi en ekskusionskonto, hvor man kunne komme på tur, det har vi ikke mere. Det er jo nogle af de ting, der er nærliggende, fordi undervisningsmaterialer er jo vigtigere, siger hun.

Overnatninger sløjfet

De kan også mærke, at der bliver sparet hos den kommunale skoletjeneste i Esbjerg, der formidler kommunens tilbud til kommuneskolerne.
- Vi har oplevet, at mange skoler sløjfer en af overnatningerne, hvis de førhen plejer at have to. Andre skoler dropper måske helt overnatningerne og tager bare herud en enket dag, siger sekretær ved den kommunale skoletjeneste og Myrthuegård Jytte Nielsen.