TV der bevæger dig

Skolernes efterårsferie: Mere trafik på vejene - især lørdage

Ferietrafikken bliver særlig intens de to lørdage i skolernes efterårsferie. Foto: Vejdirektoratet

Skolernes efterårsferie står for døren, og det sender mange danskere ud på vejene, når de skal besøge familie og venner, på udflugt eller på ferie.

Mange især børnefamilier holder fri i skolernes efterårsferie. Det giver øget pres på vejene med risiko for længere rejsetid for ferietrafikanterne.  

Vejdirektoratet forventer, at der især vil være trængsel på vejene med risiko for kø på feriens to lørdage, altså lørdag den 14. oktober og lørdag den 21. oktober.  

Den første lørdag er erfaringsmæssigt feriens største udrejsedag, og her forventer Vejdirektoratet øget trafik på motorvejene i vestlig retning, altså fra hovedstadsområdet og mod Jylland og ned mod grænsen.  

Derudover skal bilisterne også indstille sig på tæt trafik i de store sommerhusområder – især på den jyske vestkyst vil der være trængsel.

Til gengæld er der godt nyt til dig, som ikke holder efterårsferie. På hverdagene i uge 42 er der nemlig god plads på vejene og dermed kortere rejsetid i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden. 

Lørdag den 21. oktober er så den store hjemrejsedag, og her skal trafikanterne være opmærksomme på, at der kan være kødannelser og forsinkelser på de store veje i vestlig retning fra Jylland mod hovedstaden fra klokken 10-16.  

Vejdirektoratet: Ferietrafikken vil især kunne mærkes på:

• E45 ved Kolding, samt Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland 

• Østjyske Motorvej omkring Skanderborg og Horsens   

• E20 Fynske Motorvej (især den vestlige del)

• Køge Bugt Motorvejen

• Rute 21 til og fra Sjællands Odde

 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig