Skov skal redde drikkevand

Et nyt skov-rejsningsprojekt ved Kolding skal sikre fremtidens grundvand.

Naturstyrelsen og forsyningsselskabet Trefor har købt 82 hektar jord ved Svanemosen i Kolding.

Her skal der plantes en ny skov.

Skoven skal sikre, at der ikke spredes pesticider eller gylle indenfor de områder, hvorfra Trefor indvinder vand til vandværket i Kolding.

Beplantningen begynder snart, men det varer 10-15 år, før man vil opleve at gå i et skovområde.