Skovby blev Årets Landsby i Sønderborg

Skovby på det sydlige Als kan det næste års tid bryste sig af at være Årets Landsby i Sønderborg Kommune.

Den lille by på Sydals med godt 300 indbyggere har ifølge dommerkomiteen vundet, fordi byen har fået den lokale brugs og kroen til at blomstre og har et godt fællesskab i den lille by. Og derfor var byen lige en tand bedre, end de andre kandidater.