TV der bevæger dig

Skovtur på biblioteket

00:46

De store paddehatte er kombineret reol, skulptur og legeredskab.

1 af 2

Aktivitetsrummet på børnebiblioteket i Kolding skifter karakter. Fra i dag er det forvandlet til et skovunivers.

Designstuderen Lena Krogsgaard, 23 år, har i sin fritid indrettet aktivitetsrummet, hvor børnene kan lege, læse og spille under trækroner med grene.

Eller de kan få læst højt inde i Pandekagehuset - og klæde sig ud som Hans og Grete eller andre eventyrfigurer.

Bøger kan børnene selv hente under hatten på to store rød- og hvidmalede paddehatte.

Mit første projekt

- Jeg håber at kunne leve som indretningsarkitekt, når jeg er færdig med min uddannelse som designer, siger Lena Krogsgaard.

- Nyindretningen på børnebiblioteket er mit første projekt. Den samlede idé har jeg udviklet sammen med faglig leder Bente Bruun med udgangspunkt i mine ideer. En af mine ideer handlede om at udvikle min egen type reol, der på engang kunne fungere som bogreol og som en skulptur, der overrasker  både børn og voksne, fortæller om de store paddehatte.

Lederen af børnebiblioteket, Bente Bruun, synes, at samarbejdet har været lærerigt:

- Vi er rigtig gode til at udstille to bøger og en plakat. Men det er svært at lave udstillinger i større målestok, så derfor er det skønt at arbejde sammen med andre fagfolk. Vi lærer meget af hinandens viden og forskellige erfaringer.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden