Skraldefolk strejker i Horsens

Der bliver ikke tømt skraldespande i Horsens onsdag.

Skraldefolkene i Horsens Kommune har nedlagt arbejdet. Skraldespandene bliver derfor ikke tømt onsdag. Borgerne må gerne tage tidligere udleverede vintersække eller en anden sæk i brug og stille den ved siden af affaldsbeholderne, hvis deres beholder er fyldt.

En strid om en intern personalesag hos renovationsfirmaet Meldgaard Miljø A/S fik tirsdag ved middagstid omkring 25 skraldemænd i Horsens til at nedlægge arbejdet - og arbejdsnedlæggelsen fortsætter onsdag, oplyser Horsens Kommune.