Skraldespande tømmes igen i Fredericia

Renovationsfolkene i Fredericia Kommune har mandag morgen genoptaget arbejdet, og vil fra og med i dag køre efter de normale kørselsruter.

Det oplyser Fredericia Kommune på sin hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at de ejendomme, som ikke har fået hentet dagrenovation i perioden 21.-24. januar 2014, vil få hentet dagrenovationen snarest.

Vognmand Peter Fournaise, der ejer og driver P. Fournaise A/S i Fredericia, har stillet skraldefolkene i udsigt, at de strandede forhandlinger om en ny akkord-aftale kan blive genoptaget i senere mandag.