TV der bevæger dig

Skuddrama er personopgør – ikke ny bandekrig

Vicepolitiinspektør Bent Thuesen: Ikke ny bandekrig (Arkiv)

Skudepisoden i Esbjerg er ikke optakten til en ny bandekrig. Der er tale om det tredje sammenstød mellem to persongrupper, oplyser politiet til TV SYD.

- Vi tager det selvfølgeligt alvorligt, at der nu er skarpladte våben i Esbjerg, men folk behøver ikke være bange for, at det er et nyt bandeopgør, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen til TV SYD.

En mand blev skudt i maveregionen, da en knallert kører kørte op på siden af den bil, han sad i. Der blev affyret flere skud.

- De tekniske undersøgelser er ikke færdige, men vi tror, at der er tale om en pistol , siger Bent Thuesen til TV SYD.

Den ramte mand er uden for livsfare.

Vicepolitiinspektøren bekræfter, at der har været flere sammenstød mellem de to person-grupper.

-De har tilknytning til rocker-miljøet, men det er personligt.

I efteråret var samme personkreds involveret i en bevidst påkørsel  i Stormgade. Og kort før jul stødte grupperne sammen på Torvet. Her flygtede en person ind i en bank, men de andre fulgte efter.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden