Skuespiller Bodil Jørgensen bliver i dag afhørt af politiet

Skuespilleren der blev alvorlig kvæstet under filmoptagelser ved Mandø, skal fortælle hvad hun husker fra ulykken, hvor en traktor gled ned af et dige under optagelserne til en ny Far til Fire film. Det skriver BT i dag.

Ved ulykken faldt Bodil Jørgensen ud af en metalgrab, der var monteret bag på traktoren og kom alvorligt til skade.

Siden ulykken fandt sted den 18 juni, har både politi og Arbejdstilsynet været i gang med at undersøge årsagen til ulykken. Når politiets undersøgelser er færdige, skal Arbejdstilsynet tage endelig stilling til, om der skal rejses tiltale mod filmselskabet ASA Film for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Der har fra flere sider været rejst kritik af filmselskabet bl.a. fra Bodil Jørgensens mand, der mener at ulykken skete, fordi sikkerheden omkring optagelserne ikke var god nok.