Skuffende niende sejlads til Horsenssejler

Efter fredagens sejladser lå Anne-Marie Rindom nummer et i Laser-Radial. Men i den niende sejlads blev hun kun nummer 22.

Den skuffende placering som nummer 22 i den niende sejlads betyder at Anne-Marie Rindom er faldet til en samlet tredjeplads.

Samtidig med den dårlige placering gik det nemlig godt for de direkte konkurrenter. Dermed satte Horsenssejleren sin føring på 10 point til.

Den sidste og 10. sejlads er netop nu i gang, og stillingen er fortsat tæt.

  1. Bouwmeester (Holland), 45 point
  2. Murphy (Irland), 50 point
  3. Rindom (Danmark), 52 point
  4. Tenkanen (Finland), 54,6 point

De ti bedste i den samlede stilling kvalificerer sig til mandagens medaljesejlads, hvor pointene bliver fordoblet.

De øvrige sejlere fra TV SYDs sendeområde er Anette Viborg og Allan Nørregaard, der sejler Nacra 17 Mixed. De blev nummer 17 i syvende sejlads og er samlet nummer 13.

Laser Standard-sejleren Michael Hansen blev nummer fem i niende sejlads. Han ligger samlet nummer 22.