Skur nedbrændte - to rækkehuse reddet

En brand natten til tirsdag i et skur i Esbjerg truede med at brede sig til to nærliggende rækkehuse.

quote

- Vi fik kort efter klokken 02 to anmeldelser stort set på samme tid fra vidner, der så store flammer stå ud fra skuret. 

Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

En hurtig og effektiv indsats af mandskabet fra Sydvestjysk Brandvæsen forhindrede i nat, at en brand i et skur ved to rækkehuse på Thomsens Alle i Esbjerg bredte sig til de to rækkehuse.

- Vi fik hurtigt sendt brandvæsenet ud på stedet, hvor det lykkedes at begrænse branden til skuret, der nedbrændte, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær, Syd- og Sønderjyllands Politi, tirsdag morgen til TV SYD.

Umiddelbart har politiet ikke noget bud, hvordan skur-branden er opstået. Det skal brandteknikere nu finde frem til.