Skybrud er målt flere steder i Syd- og Sønderjylland

Flere steder i Syd- og Sønderjylland har søndag fået så meget regn, at der er målt officielt skybrud.

Kraftige mængder regn er væltet ned over store dele af Syd- og Sønderjylland søndag. Danmarks Meteorologiske Institut har søndag registeret skybrud flere steder i det syd- og sønderjyske. 

Bredebro Nord for Tønder er et af de steder, hvor der i den grad har været brug for regntøj, paraply og gummistøvler. På bare 20 minutter fra klokken 10.40 til klokken 11.00 faldt der i henhold til DMI 19,5 mm regn i Bredebro. 

Der er dermed tale om officielt skybrud, da der er faldet mere end 15 mm regn på 30 minutter. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Der har også været tusindvis af lynnedslag i dag. Frem til klokken 13 har DMI registreret mere end 4000 lynnedslag i Danmark. Se hvor på dette kort. 

 
 
Foto: DMI