Skyd sælerne

- Vi bør genoptage jagt på sæler, mener redaktør af www.hvaler.dk, Thyge Jensen. Ellers risikerer sælerne igen at blive ramt af sælpest-epidemier.

Bestanden af sæler i det danske vadehav er de seneste 30 år seksdoblet.

Hvert år bliver sælerne på sandbankerne i Vadehavet talt.
Og i år sætter antallet af sæler rekord med 24.000.

Sælerne bør skydes

Jagt på sæler har været forbudt herhjemme siden 1977, men Thyge Jensen mener, vi skal genindføre sæljagten.

Ikke mindst af hensyn til sælerne.

For Thyge Jensen vurderer, at en sælpest-epidemi vil ramme igen næste år, og tage livet af mange af sælerne.

For mange sæler

Epidemierne kan opstå, hvis der er for mange sæler.

Det er derfor Thyge Jensens klare overbevisning, at det er mere humant overfor sælerne at regulere bestanden ved jagt, end at lade dyrene dø af sygdom.