TV der bevæger dig

Stenkast standser busrute: Nu kører politiet med på ruten

Bussen der kører i Kvaglund i Esbjerg, har fået politibetjente ombord på nogle afgange. Foto: Kasper Larsen

Sådan så en bybus i Esbjerg ud efter stenkast både søndag og mandag. Foto: Sydtrafik

Sådan så en bybus i Esbjerg ud efter stenkast både søndag og mandag. Foto: Sydtrafik

Sådan så en bybus i Esbjerg ud efter stenkast både søndag og mandag. Foto: Sydtrafik

Sådan så en bybus i Esbjerg ud efter stenkast både søndag og mandag. Foto: Sydtrafik

1 af 5

Busselskabet Sydtrafik stoppede tirsdag bybusserne, der kører igennem Kvaglund og Hedelundgårdparken på grund af stenkast mod busserne. Nu kører de igen. Denne gang med politibetjente ombord.

Bybusserne stoppede tirsdag med at køre igennem Kvaglundkvarteret i Esbjerg efter stenkast mod busserne både søndag og mandag.

Busserne kørte igen fra klokken 16, og der var sat politibetjente på busserne i de sene eftermiddagstimer og aften. Betjentene vil være med busserne på ubestemt tid.

Det er en alvorlig sag at kaste med sten mod både busser og mod beboelse. Det er faktisk en overtrædelse af straffeloven.

Thomas Prip, chefpolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politi

Baggrunden var, at søndag aften kort før klokken 20 fik Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om, at en kørende bybus i Kvaglundparken havde fået knust det yderste lag glas i en rude. Anmelderen mente, at det kunne være enten stenkast eller skud fra en softgun eller luftpistol. Efter at politiet har modtaget fotos af skaderne på bussen, er det politiets foreløbige vurdering, at der er tale om skader efter stenkast. 

Mandag aften er der anmeldt tre tilfælde af hærværk fra 18.30 og en times tid frem mod kørende bybusser med stenkast.

Klokken 18.55 mandag blev tre brosten kastet mod og knuste en facaderude i en lejlighed i Askelunden. Lejligheden er beboet af en 75-årig kvinde.

Bussen der kører i Kvaglund i Esbjerg, har fået politibetjente ombord på nogle afgange. Foto: Kasper Larsen

Overtrædelse af straffeloven

- Det er en alvorlig sag at kaste med sten mod både busser og mod beboelse. Det er faktisk en overtrædelse af straffeloven, siger chefpolitiinspektør Thomas Prip fra Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelsen.

- Det er også en voldsom oplevelse for både chaufførerne og den beboer i lejligheden, der er tale om. Når det er sagt, så er der intet i det skete, der indikerer, at der ligger andet bag end grove, men helt uacceptable drengestreger, fortsætter han.

Da anmeldelsen kom mandag aften, aftalte politiet med Arriva, at buskørslen blev indstillet midlertidigt i området, indtil der var overblik over situationen.

Der er fra politiets side intet til hinder for, at Arriva for nuværende kan fortsætte normal buskørsel. Patruljeringen i området er og vil foreløbig forblive intensiveret.

Arrivas kommunikationschef Pia Hammershøy Splittorff vil ikke lade TV SYD tage fotos af den berørte bus:

- Det har vi ingen interesse i. Vi kører snart igen og mener, at så er den sag ude af verdenen. 

Arriva oplyser, at busserne begynder at køre normalt klokken 16 tirsdag eftermiddag.

Flere tiltag for at øge trygheden

Politiet har tirsdag haft et møde med Esbjerg Kommune, Arriva og Sydtrafik. Her har de orienteret om politiets syn på det, der er foregået. Der er taget initiativ til forskellige tryghedsskabende foranstaltninger fra både kommune og politi.

Her vil blandt andet køre nærpolitibetjente med i nogle af busserne, det samme vil nogle af kommunens forebyggelsesmedarbejdere.

Hvis nogen har set noget, der kan have forbindelse til hærværket eller har andre oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dem. Man kan kontakte politiet på 1-1-4.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden