TV der bevæger dig

Skyttegravskrig om D-vitamin

D-vitamin forebygger mange sygdomme, viser international forskning.

Overlæge, dr.med Henrik Hey, Vejle, er chokeret over Sundhedsstyrelsen "konservative anbefalinger"

Sundhedstyrelsen anbefaler 7,5 mikrogram, Eu foreslår 38 mikrogram og amerikanerne mener, vi skal have 50 mikrogram - hver dag.

1 af 3

D-vitamin beskytter ikke mod svær sygdom. Dagens budskab efter en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet er, at kosttilskud med D-vitamin er unødvendigt. Det imødegås  af Vejle-lægen Henrik Hey, som har påvist, at 45 pct. af danskerne har for lidt D-viamin i kroppen.

- Det er jeg helt cool overfor, siger han til TV SYD. Jeg sidder netop og skriver på en artikel til Ugeskrift for læger om den erklæring, der er vedtaget på den 14. verdenskonference om D-vitamin. Den konkluderer, at der skal være et højre indhold af D-vitamin i blodet.

Forvirrer folk

Henrik Hey er ked af, at både Sundhedsstyrelsens anbefalinger og den nye undersøgelse fra Fødevareinstitutter forvirrer folk.

- Det er helt unøvendigt, fordi D-vitamin ikke ophobes i kroppen. Der er altså ingen risiko for at få for meget....

Godt mod knogleskørhed

Kosttilskud i form af D-vitamin sammen med kalk er rigtigt godt til ældre for at forebygge knogleskørhed og -brud.

Men ellers er D-vitamins ofte højtpriste effekt på mange sygdomme stærkt overdrevne.

Det kan man konkludere af en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Ikke et super-vitamin

- D-vitamin er udråbt som et vidundervitamin, der forebygger en lang række alvorlige sygdomme. Det er der ifølge vores undersøgelse ikke belæg for, siger seniorforsker Lone Banke Rasmussen fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskerne har sammenfattet den eksisterende seriøse viden og undersøgelser på området. Kun effekten til ældre og personer med risiko for knogleskørhed er der dokumentation for.

Virker ikke mod kræft

Der er dermed ifølge forskerne ingen beviser for, at D-vitamin, som det tit påstås i sundheds- og helseblade, forhindrer kræft. Nogle studier har antydet, at D-vitamin har gavnlig effekt mod hjerte-kar-sygdomme. Men også her mangler der seriøse forsøg.

Samtidig peger forskerne på, at negative effekter af for høje D-vitaminniveauer i blodet, som man kan risikere ved indtagelse af kraftige kosttilskud, ikke kan udelukkes.

Eksisterende viden

Den nye rapport gennemgår også eksisterende viden om D-vitamin og astma, allergi, sukkersyge, multipel sklerose, luftvejsinfektioner, influenza og tuberkulose. Også her mangler der meget viden, og forskerne opfordrer til flere undersøgelser, der kan undersøge tingene til bunds.

Simpel anbefaling

Indtil da er anbefalingen simpel:

- Raske danskere har ikke brug for kosttilskud med D-vitamin. I stedet bør almindelige raske mennesker under 70 år komme ud i solen nogle gange om ugen i sommerhalvåret. Selvfølgelig uden at overdrive, siger seniorforsker Lone Banke Rasmussen.

Ud over ophold i solen i fem til 30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret er det en god idé at spise 200-300 gram fisk om ugen.
Det vil samlet forebygge symptomgivende D-vitaminmangel.

Enkelte grupper kan anbefales et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin om dagen. Det er personer, som får meget lidt sol på huden - enten på grund af meget lidt ophold udendørs, burkatøjstil eller mørk hud. Desuden er det som nævnt en god idé for ældre over 70 år, personer med risiko for knogleskørhed og personer på plejehjem at spise 20 mikrogram D-vitamin sammen med kalktilskud.

Og alt det er Vejle-lægen som tidligere omtalt lodret uenig i.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden