Bodil Jørgensen i peptalk til studenter: - Slå benene op og ta' en slapper, do

Produceret af: Stefan Jørgensen, Jonas Borch Kragh og Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

- Do ka fanme å hål din kæft da! For det æ richte det æ saje, do. 

Sådan begynder Bodil Jørgensen sin peptalk til alle de, der i disse dage og uger er igang med de sidste eksaminer. 

For eksaminer er for nogle lig med stress og angst, når først de sætter sig til bordet med den grønne eksamensdug. Men sådan behøver det ikke være, lyder budskabet fra Bodil Jørgensen. 

- Alt det her eksamensgejl- og gear betyder ikke en skid. Det hele gælder om at kunne slappe af, siger skuespillerinden på sønderjysk til TV SYD. 

Slå benene op

Bodil Jørgensens budskab er, at man skal lade være med at gå så højt op i karakterer og gennemsnit. Man skal gå mere op i at være menneske, og der er det vigtigt ind i mellem at tage en slapper. 

- Slå benene op og ta' en slapper. Det gør vi meget her i Sønderjylland. Og alligevel er det så pænt over det hele. Vi skal nok nå alt det, vi skal nå, siger hun. 

Se selv Bodil Jørgensens både sjove og tankevækkende, sønderjyske peptalk i videoen øverst.