Slagteri-strejke i Horsens fortsætter tirsdag aften

Aftenholdet på Danish Crown i Horsens besluttede tirsdag eftermiddag at fortsætte deres strejke. Nyt møde onsdag morgen.

Sidst på eftermiddagen tirsdag besluttede aftenholdet på Danish Crowns slagteri i Horsens at fortsætte den strejke, som de indledte mandag. Det oplyser kommunikationsdirektør Erik Eisenberg, Danish Crown, til TV SYD.

Medarbejderne mødes igen onsdag morgen kl. seks for at tage stilling til det videre forløb i arbejdskonflikten.

Den brød ud mandag, da 1300 medarbejdere nedlagde bejdet. Fredag aften var der også arbejdsnedlæggelse på grund af utilfredshed med en ny akkord.

Slagteriarbejdernes fællestillidsmand Klaus Olesen, siger, at hans kolleger har simpelthen fået nok og kravet er en garantiløn på 200 kroner i timen.

Tillidsmand Klaus Olesen forklarer, hvorfor kollegerne har nedlagt arbejdet.

 Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Arbejdsretten forventes at behandle sagen onsdag.