TV der bevæger dig

Slagteri: Vi foretrækker udenlandske arbejdere

Slagteriet i Brørup vil hellere hente arbejdskraft i udlandet, frem for at ansætte arbejdsløse danskere. Det skriver Nyhedsbrevet NNF. Fagforening kalder det uansvarligt.

Det tysk-ejede Slagteriet i Brørup håber på snart at kunne udvide produktionen fra 19.000 svin til 30.000 svin om ugen. dermed kan 50 nye medarbjdere blive ansat. Men de ledige i Sydjylland skal ikke glæde sig for tidligt. Virksomheden vil nemlig helst finde de nye medarbejdere i udlandet, hvis danske ledige ikke har de fornødne kvalifikationer. 

220 ledige - flere på vej

Fødvareforbundet NNFs afdeling i Sydjylland har godt omkring 220 ledige medlemmer, og flere vil sandsynligvis komme til, når Danish Crown endeligt lukker afdelingen i Rødding. Men fælles for dem er, at det vil kræve en eller anden form for efteruddannelse eller opkvalificering, før de kan træde ind på slagteriet i Brørup. Og den opkvalificering vil slagteriet i Brørup ikke umiddelbart have noget med at gøre ? heller ikke selvom uddannelsen er medfinansieret af staten.
 

Især polske ansatte

Tillidsmand på slagteriet i Brørup Bo Gert Christensen siger:  
- Det er klart, at virksomheden ikke kan få 50 kvalificerede medarbejdere, hvis de først varsler ansættelserne 8 dage inden, de nye skal starte. Men vi ved jo allerede nu, at der skal ansættes flere folk. Derfor mener jeg, at virksomheden burde sætte gang i aktiviteter, og dermed sikre, at de ikke behøver kigge til udlandet for at få nye medarbejdere, siger Bo Gert Christensen.
I dag er cirka 40 % af medarbejderne på virksomheden hentet ind fra udlandet, primært fra Polen.
 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden