TV der bevæger dig

Slagtesvin fryser

Svinetransporter fyldt med slagtesvin venter foran Danish Crown i Horsens.

De statsansatte tilsynsteknikere på Danish Crown nedlagde mandag arbejdet - 2500 svin ventede derfor i vinterkulden foran Danish Crown i Horsens på at blive slagtet.  

Klokken 18 var 12 lastbiler læsset med svin kø foran Danish Crown i Horsens for at aflevere svinene til slagtning. 
 
Flere af svinene har været læsset siden klokken ni - og i følge flere af lastbilchaufførerne har svinene hverken fået vand eller foder. 

Utilfredshed med Fødevarestyrelsen

De statsansatte tilsynsteknikere på Danish Crowns slagterier har i dag nedlagt arbejdet i frustration over, at Fødevarestyrelsen vil opsige såkaldte lokalaftaler.

Arbejdsnedlæggelsen betyder, at der på Danish Crown slagterier overalt i Danmark slagtes på nedsat kraft.

Synd for dyrene

Hos Danish Crown vækker strejken stor frustration: 
- Det er uforsvarligt, at de vælger at strejke på sådan en dag. For det første er det årets travleste dag for os, og for det andet er det synd for dyrene, der må vente ude i kulden, siger Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Villemoes.

Hos Danish Crown forventes det, at arbejdet bliver genoptaget omkring midnat.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden