Slamdepot vil koste kvart milliard

Staten risikerer at skulle betale 200-250 mio. kr. for et nyt slambassin ved Esbjerg havn. Oven i anlægssummen kommer en årlig driftsudgift i millionklassen.

Kystdirektoratet skal bygge slamdepotet, som skal sikre, at Esbjerg Havn ikke sander til. Depotet placeres syd for lossepladsen i Måde. Det skal opbevare, det mest forurenede havneslam.

Når prisen på det kommende depot er så høj, er det, fordi der på ingen måder må ske udsivning af forurenede stoffer til Vadehavet, oplyser Signe Ingvardsen fra Kystdirektoratet til JydskeVestkysten.

Oveni den store anlægssum vil det koste en årlig driftsudgift på millioner af kroner i ca. 25 år.

Ribe Amts blev i 2007 underkendt i Miljøklagenævnet. Amtet ville lave et såkaldt spulefelt. Det ville kun koste et tiendedel, 20 mio. kr., af, hvad et slamdepot vil koste i dag.

Allerede ved årsskiftet løber Kystdirektoratet tør for arealer til deponering af det forurenede bundmateriale. Og et nyt deponi kan i bedste fald være klar til brug i 2015, skriver JydskeVestkysten Esbjerg.