Slap billigt fra voldsom ulykke

Fem personer kom til skade ved et frontalt bil-sammenstød på Alssundbroen midt på formiddagen, men alt tyder på, at alle slipper billigt fra det voldsomme uheld.

En 55-årig kvinde blev i redningshelikopter overført til Odense. Hun var i chok efter ulykken, men er her til eftermiddag scannet og det ser ikke ud til, at hun er alvorligt skadet.

Ekstrem glat

Heller ikke førerne af de to biler, som på grund af den spejlglatte vejbane kørte frontalt sammen, er alvorligt kvæstet.

Den 19-årige kvinde fra Sønderborg, som mistede herredømmet over sin bil på den ekstremt glatte bro, kom lettere til skade. Det samme gjorde en 21-årig mand fra sønderborg, som var passager i bilen.

Den modkørende bil blev ført af en 39-årig mand fra Bolderslev. Det var i denne bil, at den 55-årige kvinde og en 47-årig kvinde var passagerer.

Foruden de to biler, der stødte samme, var to andre biler impliceret. I forsøget på at undgå de forulykkede biler, ramtede hinanden. Der skete kun materiel skade.