Dansksindede i Sydslesvig får nemmere ved at få dansk pas

Lovændring giver lettere adgang til statsborgerskab.

Torsdag blev der indført endnu en ændring af dansk udlændingepolitik. Men mens mange udlændinge og deres familier i Danmark oplever stramninger, så er loven lempet for dansksindede borgere i Sydslesvig.

Lovændringen betyder nemlig, at dansksindede sydslesvigere kan få dansk pas og statsborgerskab, selv om de ikke bor i Danmark. Det har de ikke kunnet hidtil.

God til dansk

Dog er det ikke alle borgere i Sydlesvig, som formelt kan blive danskere.

Det er en ufravigelig betingelse, at man er født og/eller opvokset i Sydslesvig. Desuden skal ansøgeren enten have gået i dansk skole eller kunne ”godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles til andre ansøgere om dansk indfødsret”.

quote

Det skal desuden være muligt for dansksindede syd for grænsen, som har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, at opnå dansk statsborgerskab. 

Uddrag af den nye indfødsretsaftale. 

Dansk blod

Desuden skal ansøgeren opfylde mindst ét ud af tre andre kriterier:

Man skal have dansk blod i årerne. I reglerne står, at ”mindst én person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen”.

Man skal tidligere have haft bopæl i Danmark - mindst tre år i træk.

Man skal i mindst ti år i alt have udført bestyrelsesarbejde, frivilligt arbejde eller på anden måde bidraget aktivt i én eller flere af det danske mindretals foreninger.

To år i Danmark

Disse betingelser kan sydslesvigere med bopæl i Danmark se bort fra, hvis de har boet to år uden afbrydelse i Danmark. 

De nye regler er vedtaget af regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Partierne har aftalt, at den nye ordning for sydslesvigerne skal evalueres om to år. 

Blandet modtagelse

Det var Sydslesvigsk Forening (SSF), der oprindelig bad den danske regering om at give mulighed for dansk pas til dansksindede sydslesvigere.

Derimod har blandt andre Slesvig-Holstens tidligere justitsminister Anke Spoorendonk (SSW) talt imod ordningen.

Desuden er det blevet kritiseret, at forslaget kan føre til en opdeling i ”rigtige” og ”mindre rigtige” medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig.