TV der bevæger dig

Slog ung kvinde i hovedet med vodkaflaske

Foto: Ritzau Scanpix

Det koster en 22-årig mand et års fængsel, at han slog en 21-årig kvinde i hovedet med en vodka-flaske uden for et værtshus i Fredericia.

Retten i Kolding afgjorde mandag en sag om grov vold. I retten blev en dramatisk episode, der udspandt sig en fredag aften i november sidste år uden for værtshuset Old Irish i Fredericia, behandlet. Her blev en 21-årig kvinde slået i hovedet med en vodkaflaske, og en 28-årig mand blev også slået  i hovedet med en anden glasflaske, hvorved flasken gik i stykker.

Den tiltalte nægtede at have slået pigen med en flaske, men han erkendte at have slået manden i hovedet med flasken, men mente, at dette var sket i nødværge eller selvforsvar.

På baggrund af vidneforklaringerne, herunder særligt forklaringerne fra de to forurettede, blev han fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen, og retten fandt ikke, at der havde været tale om nødværge.

Den 21-årige blev også dømt for at have været i besiddelse af 6,04 gram kokain med henblik på salg og for fem færdselsforseelser.

Han blev idømt et års fængsel, der også indeholder 164 dages reststraf fra en prøveløsladelse tilbage i december 2016. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at den tiltalte tidligere var straffet flere gange for vold.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden