Slut med billige ferie-fly fra Cimber

Muligheden for at flyve billigt med Cimber Sterling til feriemål i det sydlige Europa kan snart være fortid.

Cimber, der endnu har hjemsted i Sønderborg, har aldrig været i stand til at tjene penge på ferieruterne, hvor konkurrencen er hårdest. 
Den nye ejer, den ukrainske milliardær Igor Kolomoysky, ventes at satse på indenrigsruterne og det regionale marked med kortere ruter og mindre fly, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Ferietrafikken med Boeing 737-fly er helt klart det område, hvor Cimber Sterling har klaret sig dårligst,«siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank til Jyllands-Posten.