Slut med hjælp til mænd i krise

Om kort tid lukker krisecentret for mænd i Horsens. Centret er løbet tør for penge.

Grethe Holst fra Horsens Krisecenter for mænd er frustreret.

- Vi hører hele tiden fra politikerne, hvilket fantastisk arbejde vi udfører. Men sådan et arbejde koster penge og vi kan ikke klare os med skulderklap alene, siger Grethe Holst til DR's Databaseredaktion.

Krisecentrene lever af satspuljemidlerne. Men de stopper nu.

Og kvinder i krise er meget bedre stillede end mænd i krise, skriver DR?s Databaseredaktion.

De får nemlig næsten fem gange flere penge end mændene: I løbet af de tre år er givet næsten 100 millioner kroner til projekter, der skal hjælpe udsatte kvinder. I samme periode er der givet godt 21 millioner kroner til udsatte mænd.

Mandag er socialminister Manu Sareen (R) indkaldt til samråd i Socialudvalget for at gøre rede for, hvad der skal ske med landets mandekrisecentre nu, da finansieringen er væk.