TV der bevæger dig

Slut med smøger, når du venter på toget

Fra 1. juli bliver det forbudt at ryge her på perronen i Fredericia.

Om godt en måned er det slut med at ryge en smøg mens du venter på det forsinkede tog. DSB og Banedanmark indfører totalt rygeforbud på stationer og perroner.

DSB slukker totalt for tobaksrøgen fra både ansatte og passagerer fra 1. juli 2014 og indfører "Røgfrit DSB".

Rygerne ryges ud af DSB, når etaten bliver en totalt røgfri arbejdsplads. Samtidig gør DSB alle DSB's områder røgfri.

Det oplyser etaten i en pressemeddelelse.

Banedanmark støtter rygeforbuddet. Derfor bliver fælles områder på perroner og stationer også røgfri fra juli 2014. I 2007 gjorde DSB alle sine tog røgfri.

70 procent af ikke-rygerne ønsker totalt rygeforbud eller særlige rygerzoner. Rygerne er heller ikke så meget imod forbud som før. Det viser en kundeundersøgelse, som DSB foretog i juni 2012.

Pendlernes talsmænd har også flere gange krævet en større indsats mod rygning på stationer og perroner.

- Med beslutningen om et røgfrit DSB ønsker vi at imødekomme ønsket fra mange af vores kunder samt at følge tendensen med røgfri områder hos andre offentlige og private virksomheder, siger DSB's kommercielle direktør, Susanne Mørch Koch.

Sundt DSB

- Vi ønsker et sundt DSB - også på dette område. Vi har besluttet "Røgfrit DSB" fra 1 juli næste år, så der er tid til at vænne sig til de nye forhold, siger hun.

Inden rygeforbuddet 1. juli 2014 vil DSB oplyse sine kunder detaljeret om de nye regler. Desuden vil DSB fra august i år tilbyde rygestop-kurser til alle sine ansatte. I 2014 udformes andre særlige tilbud til de ansatte.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden