TV der bevæger dig

Oversvømmelser i Trekantområdet: Slut med sommersol – advarsel om skybrud

Oversvømmelser i Grejsdalen.

De varme sommerdage er foreløbigt forbi. Nu advarer DMI mod skybrud - og blandt andet i Vejle er der oversvømmelser.

Fra det sydligste Jylland mod nord,over Trekantsområdet til det nordlige Vendsyssel buldrer og brager det flere steder i øjeblikket. Og med bragene kommer der regn.

Blandt andet er det gået ud over Vejle, hvor der er oversvømmelser i Grejsdalen.

DMI varsler også mod skybrud flere steder. I den østlige og sydlige del af Jylland går advarslen især til Horsens-området, hvor mange gader stod under vand ved det seneste skybrud.

Også området syd for Horsens og helt ned til grænsen er i risikozonen, advarer DMI. De voldsomme byger kommer i givet fald i eftermiddag og først på aftenen.

Er sommeren så forbi?

Hmmm – ikke helt, omend temperaturerne falder til omkring 20 grader.

Regn kommer der også, mest onsdag og fredag.

Men – fra næste uge vender varmen tilbage.

Måske, tilføjer meteorologerne.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden