TV der bevæger dig

Slut med tomme busser i Varde

02:12

1 af 3

Det skal være slut med, at store busser med plads til 70 pasagerer kører tomme rundt i Varde Kommune.

Kommunen er i gang med at omlægge den kollektive busdrift, og det vil i 2014 give en besparelser på ti millioner kroner af et samlet budget på 40 millioner kroner.

Størstedelen af passagererne i Varde er skoleelever, og de får deres egne, mindre busser.

Til sommer får seks skoler råderet over hver sin bus som alternativ til regionale busruter.

- Alle institutioner og skoler indgår i puslespillet. Det har betydet nye ringetider, og vi har skiftet store busser ud med små og har planlagt ruterne nøje, så vi kan klare kørslen til en skole med en 19 personers bus, oplyser udviklingskonsulent Claus Lindholt Mikkelsen.

Kommunen har også arrangeret samkørsel for ældre til læge og genoptræning.

Også teletaxa

Borgerne kan også bestille en teletaxa. Taksten halveres til 3,5 kroner pr. kilometer fra 1. april.

Ikke alle har været lige tilfreds med, at der ikke længere skal køre store busser på faste ruter.

- Vi har fået enkelte klager, for der er jo nogle, der skal tidligere op for at komme i skole eller må vente længere på at blive kørt hjem fra lægen. erkender Claus Lindholt Mikkelsen.

Kommunen gik i gang med at omlægge busdriften i 2009, da Region Syddanmark nedlagde otte af 11 regionale busruter i kommunen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu