Små lamsebasser

Lørdag kunne man klappe et lam hos forskellige fåreavlere, der havde slået dørene op.

Det skete i forbindelse med fårets dag. Der fødes mange lam i de danske fårebesætninger i netop denne påsketid, derfor er fårets dag en oplagt mulighed for at opleve en fårebesætning og se eller måske ligefrem klappe de små nyfødte lam.

Det benyttede mange børnefamilier sig af. I TV SYD's sendeområde kunne man komme helt tæt på de små lam i både Vejle og Horsens.

Nu er lam jo en fast tradition på påskebordet, derfor var der da også mulighed for at smage på en række af de produkter, der kommer ud af lam.