TV der bevæger dig

Små landbrug beholder hektarstøtten

00:24

Lone Andersen, der selv driver landbrug i Lyne vest for Ølgod, er glad for, at Folketinget med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen har besluttet at beholde grænsen på to hektar.

1 af 2

Hektargrænsen for støtte fastholdes på to hektar. Det betyder, at små landbrug ikke mister landbrugsstøtten. Samtidig bliver hektarkravet til støtte på økologisk jorde sænket.

Et positivt signal om at der er blevet lyttet til erhvervet, mener viceformand Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer. der også er formand for Familielandbruget.

Der bliver ikke rykket på grænsen for hektarstøtte, når EU's landbrugsreform skal udmøntes i Danmark i januar 2015. Grænsen var ellers rykket til fem hektar, før man kunne søge støtte. Men nu er samtlige partier i Folketingtinget blevet enige om at beholde grænsen, hvor den var.

I Landbrug & Fødevarer er Lone Andersen, der selv driver landbrug i Lyne vest for Ølgod, er glad for, at Folketinget med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen har besluttet at beholde grænsen på to hektar.

- Det er rigtig glædeligt, at der er blevet lyttet til erhvervets bekymring, og at der er handlet på det med det samme. Det vil jeg gerne rose både ministeren og det samlede folketing for. Forskellen på to og fem hektar, lyder måske ikke af meget, men de små landbrug er en vigtig brik i naturplejen, og dermed for biodiversiteten i Danmark. Desuden er de små landbrug med til at fastholde folk og give liv i yderområderne i Danmark. siger Lone Andersen.

Viceformanden roser også beslutningen om at gøre det lettere for små landbrug at søge økologistøtte under landdistriktsprogrammet. Her sættes grænsen nu ned til 0,3 hektar.

- I Landbrug & Fødevarer håber vi stadig på, at regeringens mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020 kan nås. Men det sker ikke uden hårdt arbejde fra både landmænd og regeringen. Derfor er tiltag som dette ikke bare positivt for økologer og kommende økologer, men også nødvendigt, hvis vi skal nå målet, siger Lone Andersen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden